AddType application/x-httpd-php-old .php Teknikkens Univers
 
.Lidt om foreningen Teknikkens Univers Danmark.

Foreningen blev stiftet ved et præsentationsmøde torsdag den 26. august 2010 i Maribohallerne kl. 19:00.

Vi fik fem kompetente og engagerede folk til bestyrelsen. Det blev Carsten Andersen fra Nakskov, Morten Poulsen og Niels Nielsen fra Holeby, Michael Haas fra Nykøbing Falster samt Aage Alm fra Sortsø ved Stubbekøbing. Derudover fik  vi to suppleanter: Jakob Andersen fra Nakskov samt Finn Karlson fra Maribo.

Foreningen beholdt arbejdstitlen "Teknikkens Univers Danmark" som navn.

I henhold til vedtægter er formålet følgende: Foreningen "Teknikkens Univers Danmark" har til formål at skaffe midler til brug for indkøb, lån, leje eller lignende af køretøjer og udstillingsgenstande til et teknisk univers på Lolland eller Falster.

Baggrunden for Teknikkens Univers Danmark er, at der skal skabes yderligere arbejdspladser samt sørge for yderligere tilstrømning af turister til hele landsdelen til gavn for såvel moralen og selvopfattelsen som fremtiden for Lolland-Falster og alle indbyggerne her.

Formålsparagraffen skal formentlig justeres lidt, idet det er blevet åbenlyst, at foreningen også skal være med til at skubbe projektet i gang i kraft af forarbejdet med diverse undersøgelser og ansøgninger, som kan få den smukke bygning til at rejse sig over den lollandske jord. >Her er foreningens vedtægter

Foreningens bestyrelse vurderer sammen med styregruppen for det kommende tekniske univers og specialister på området, hvordan midlerne bedst kan anvendes for at opfylde foreningens formål.

Det er en lovmæssig betingelse, at foreningen inden 1. oktober har 300 medlemmer og en grundkapital på 150.000 kr., for at vi kan få bidrag fra alle vegne af landet, og hvor folk ud over de første 500 kr. får fuldt skattefradrag for bidraget. Kapitalen skulle gerne hurtigt meget højere op - og det klart, at det i første omgang er beboerne på de to øer, som skal vise, at når vi står sammen, så kan vi - eller som Barack Obama sagde det: YES, WE CAN!

Hvis du ikke vil nøjes med at støtte med de 100 kr. det koster i årligt kontingent, så har foreningen  fået sit CVR-nummer (32989934), og kontonummeret på foreningens konto i Lollands Bank er: Reg.nr. 6520 Konto: 0004144006.

I 2011 trådte Morten ud af bestyrelsen. Han blev erstattet af arkitekt Kurt Nørregaard, Nr. Alslev.

I 2012 ønskede Finn at udtræde som suppleant. Han blev erstattet af Bjarne Jensen, Nakskov. 

Bestyrelsen består af:

Best. medl. Michael Haas, Nykøbing F. > send en mail til Michael
Næstformand Kurt Nørregaard, Nr. Alslev. > send en mail til Kurt
Kasserer Bjarne Jensen, Nakskov. > send en mail til Bjarne
Sekretær Aage Alm, Sortsø. > send en mail til Aage
Formand Carsten Andersen, Nakskov. > send en mail til Carsten

Suppleanter:
1. suppleant Niels Nielsen, Holeby. > send en mail til Niels
2. suppleant Jens Therkelsen, Rødby. > send en mail til Jens

Revisor:
Anne Svendsen, Nysted